Når hele projekteringsgrundlaget er på plads udarbejdes der et udbudsegnet projekt.
Hvor omfattende og detaljeret dette skal være aftales, men der vil altid ligge en anbefaling til bygherre, som kan danne grundlag for beslutningen.
Der skal besluttes om der skal afholdes en prækvalifikation af firmaer eller der er tale om forudbestemte bydere. I offentligt regi, ligger også her nogle regler.
Udbudsform vil vi altid aftale. Dette vil som regel tage afsæt i størrelsen af projektet. Der kan være underhåndsbud, indbudt licitation, offentlig licitation.
Det vil også være vigtigt i beslutningsfasen, hvorvidt det kun skal være prisen som er afgørende for entreprenøren eller det skal være det økonomisk bedste.
I det sidste tilfælde skal der så nøje afvejes og besluttes de respektive tildelingskriterier og vægtningen af disse.
Hvis man fra starten har ønske om et bestemt sikringsfirma, kan der udarbejdes en partnerringsaftale med firmaet
Hvis der er tale om offentligt projekt, er der klare økonomiske grænser for, hvornår man kan/skal vælge det ene eller det andet.
Uanset typen af tilbud, skal det vurderes om tilbudene er konditionsmæssige korrekte. At alt er leveret i overensstemmelse med kravene i udbudsmaterialet.
Hvis der er tale om det økonomiske bedste bud, kan der komme på tale at køre en fremlæggelsesrund, hvor firmaerne præsenterer deres løsning.
Vejen til en løsning af sikringstekniske specifikationer, kan være forskellige og give det samme brugsmæssige produkt.
Hvis Onsec tilknyttes som bygherrerådgiver eller som ekstern konsulent til andet rådgivende arkitekt-eller ingeniørfirma aftales forretningsgrundlaget i forhold til det respektive projekt.
Der kan være tale om ren sparring og rådgivning, men hvor den egentlige projektering, projektledelse etc. varetages af det respektive rådgivende firma, eller det sikringsmæssige aspekt køres parallelt med hovedprojektet, og hvor Onsec varetager denne del af projektledelsen og koordinering til hovedprojektet.
Er helt åben for forskellige konstellationer i forretningsgrundlaget.